Etac var på udkig efter en leverandør og samarbejdspartner, som kunne hjælpe med at gøre et kompliceret emnedesign producerbart. Det drejede sig om et håndtag til deres nye forflytningsplatform, Molift Transfer Pro, som hjælper plejere med at flytte borgere i medicinalindustrien.
De havde udviklet et design til håndtaget, som kunne alt det de ønskede i forhold til ergonomi og komfort. Da det samlede produkt skulle bruges i medicinalindustrien, skulle det være nemt at rengøre. Derfor var det meget vigtigt, at håndtaget blev sprøjtestøbt i ét emne, for at undgå samlinger, hvor der kunne sætte sig bakterier.
Problemet var så, at designet ville være vanskeligt at støbe i et stykke og flere steder i projektet havde Etac nået grænserne for, hvad der var muligt. De havde brug for en dygtig samarbejdspartner, som var villig til at blive udfordret og klar til at udfordre dem. Derfor tog Etac fat i Idé-Pro:
’’Håndtaget var en stor udfordring, som ikke mange leverandører forstod, at vi faktisk mente, at vi ville have støbt i ét stykke. Idé-Pro gik helhjertet ind i det og vi lykkedes med at få et produkt igennem med få og gode kompromiser.'’
Siger Peter Jensen, Head of R&D Patient Handling, Etac.
For at imødekomme Etac’s ønske om at sprøjtestøbe håndtaget i ét emne, foretog vores dygtige teknikere en DFM-analyse og kom med konkrete løsningsforslag for optimering af emnedesignet i forhold til producerbarhed.
Det indebar bl.a. optimeringer ift. slipvinkler, geometrier og godstykkelse. Ifølge Peter Jensen var det netop sparringen i udviklingsfasen, som udgjorde en afgørende faktor i projektet:
’’Når vi arbejder med Idé-Pro er det mest af alt sparringen i designfasen som gør en forskel for os. Det samme gælder for dette projekt.’’
Kompleksiteten lå i værktøjet. På grund af emnets form og relativt store godstykkelse var det nemlig en udfordring af designe et værktøj, som emnet kunne komme ud ad. Det krævede et værktøj med:
Resultatet blev et innovativt værktøj med mange bevægelige dele og derved lykkedes det at realisere Etac’s vision om designet og sprøjtestøbe håndtaget i ét emne.
Bagved: Første udkast til designet. Foran: Designet med Idé-Pro's rettelser.
Peter beskriver samarbejdet med Idé-Pro som inspirerende og lærerigt og tilføjer:
"Vi i R&D er meget glade for samarbejdet og sætter stor pris på åbenheden og den lette kommunikation. Det gode humør og enorme energi gør bare det hele lidt sjovere."
Om Idé-Pro som partner fortsætter Peter:
’’Jeg vil anbefale Idé-Pro til dem, som har brug en professionel partner med et højt vidensniveau til udvikling af emner lidt ud over det normale og projekter hvor hastighed i forløbet er vigtig’’.