Vi søger opstillere til plastproduktionen i Skive og Glyngøre (aftenarbejde)

Er du uddannet plastmager, eller har du teknisk snilde og erfaring med opstilling eller plastproduktion? Kunne du tænke dig at arbejde hos et af Danmarks mest spændende plaststøberier? Så er det dig, vi søger.

Du vil indgå i et dynamisk team på vores plastfabrik i Glyngøre eller Skive. Vi arbejder aktivt med den grønne omstilling f.eks. med genanvendelse af plast og ser det som et plus, hvis du også er nysgerrig på feltet.

Vi søger opstillere til plastproduktionen i Skive og Glyngøre (aften)

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opstille og indkøre støbeværktøjer og robotter.

  • Betjening og overvågning af sprøjtestøbemaskiner.

  • Programmere industrirobotter og transportbånd.

  • Vedligeholde og optimere maskiner og støbeværktøjer.

  • Aktiv deltagelse i problemløsning og optimering.

  • Producere i stort set alle typer termoplast.

  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
  •  

Hvem er du?

  • Du har en god teknisk og mekanisk forståelse. Gerne med en plastmageruddannelse eller med baggrund indenfor sprøjtestøbebranchen.

  • Du er udadvendt, positiv og energisk. Du har også et stort overblik og it-kundskaber på brugerniveau.

  • Aktiv deltagelse i problemløsninger og i at optimere forretningen.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling i en spændende virksomhed med fokus på vækst og udvikling.

  • Grundig oplæring og støtte fra et engageret team.

  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der arbejder tæt sammen om at levere de bedste løsninger.

  • Gode arbejds- og ansættelsesforhold med bl.a. sundhedssikring, tøjpakke og kantineordning.

Bliv en del af vores team, enten i Skive eller Glyngøre, hvor vi værdsætter samarbejde, kvalitet og engagement. Hvis du er klar til en spændende og varieret hverdag, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Sådan søger du

Send venligst din ansøgning mrk. ''opstiller Glyngøre aften'' hvis du er interesseret i arbejde i Glyngøre eller ''opstiller Skive aften'' hvis du er interesseret i arbejde i Skive og send den til ansoegning@ide-pro.dk.

Hvis du har brug for flere oplysninger angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef i Skive, Jesper Buchardt, på + 45 52 14 68 10 eller Produktionschef i Glyngøre, Jack Willi Erfurth, på tlf. + 45 52 14 68 14.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så vi opfordrer interesserede til at søge hurtigst muligt.

Idé-Pro er en af Europas førende producenter af prototyper og serier i plast, letmetal og EPS/EPP og har 300 medarbejdere fordelt i Skive, Glyngøre, Sverige og Bangalore, Indien. Vores kunder er førende danske og internationale virksomheder inden for bl.a. fødevare-, energi- og automotive-branchen.